Alvira ser hendes mor blive brændt på bålet, brændt fordi hun var heks. Alvira er klar til at løbe ind i ilden for at redde hende, men Thor stopper hende, klar over at det er for sent. Alvira og Thor bliver nødsaget til at flygte væk fra byen, og da de slipper væk begynder Thor træningen af Alvira. Hun lærer både at bruge armbrøst og at kæmpe med næverne, og vil også gerne lære at bruge kniven der sidder ved hendes ankel. Thor nægter dog at lære hende at bruge den, og giver skylden til ‘trådene’, som hun kan skære over ved et uheld. Alvira ved ikke om trådene er metaforiske eller virkelige, men Thor ser ud til at tage dem meget seriøst; noget Alvira ikke forstår. Hun beslutter sig for at lære sig selv at bruge den – det er trods alt hendes kniv. Da hun bliver stoppet ser hun noget, hun ikke havde lagt mærke til under træningen; at hun er omringet af døde dyr.
Ærligt talt har jeg haft en smule svært ved at skrive denne anmeldelse, fordi bogen faktisk er ‘fejlfri’ i mine øjne. I anmeldelser vil jeg gerne nævne hvad jeg kan lide og ikke kan lide, helst indenfor skrivemåden, men jeg ved ikke hvad jeg skal sætte fingeren på her. Den er både velskreven, spændene og svær at lægge fra sig. Jeg kan især godt lide dynamikken i forholdet mellem Alvira og Thor, som har så mange forskellige dybder, og virkelig fik mig til at føle noget.
En anden ting jeg godt kunne lide var hvordan Alvira er datter af en så magtfuld heks, og alligevel ikke ser ud til selv at have noget talent inden for det. På den måde føler hun sig udenfor i heksesamfundet, men da det går op for hende at det er sådan halvkæmpen Thor har det hele tiden, synes jeg hun virker meget forstående, hvilket flot viser hvor omsorgsfuld hun kan være.
Hun ændrer sig også meget igennem bogen, hvilket vi tidligt får at vide; derfor går man og ‘bekymrer’ sig om det i løbet af historien, og bliver nødt til at finde ud af hvordan det ender.
Tusind tak for den meget fine anmeldelse. Dejligt du følte dig godt underholdt 🙂