I bogen Den Døende Psykopat følger vi fortællingen om den unge teenagepige Nina. Nina bliver indlagt i systemet til observation for depression efter at hendes mor har fået en kræftdiagnose. Gennem hele bogen får vi fortællingen om, hvordan systemet gang på gang svigter hende. Systemet er med til at gøre den unge Nina mere og mere afhængig af de medikamenter hun får. Til sidst kan hun hverken stå op, sove, tage på, tabe sig og meget mere, uden sin medicin.
Systemet er dem, som gør Nina til en narkoman med de sundhedsprofessionelle som pushere. Hun beskriver, hvordan hun konstant går rundt i en osteklokke og ingen følelser har. Det er svært at have et liv uden for psykiatrien. Det er svært at have bekendtskaber og være social. Alt er simpelthen besværliggjort grundet hendes konstante rus. Bogen er dog ikke kun præget af negativitet. Til slut følger vi, hvordan hun kommer ud af alt sin medicin og får kæmpet sig tilbage til verden igen.
Den døende psykopat er en rørende fortælling, der omhandler det utænkelige, der bare ikke må ske. At vores sundhedssystem er skyld i, at et ellers sundt og raskt menneske ender med at blive narkoman. En forfærdelig fortælling om, hvordan en ung pige bliver misbrugt og manglen på at blive hørt, når hun råber op.
Lidt rodet start
Starten i bogen er en smule rodet. Man starter først med at følge veninden og senere følger man fortællingen fra Ninas synspunkt af sagen. Metakommunikationen måtte gerne være mere tydelig da der kan blive tvivl om hvem Nina er. Dette skyldes også at man har en forventning til at det er Sarah selv som indgår i fortællingen.
Lang historie kort
Det er en bog, som hurtigt er læst da den ikke er så lang. Bogen føles lidt til at være skrevet forhastet hvilket er en skam, da den godt måtte være mere detaljeret.
Bogen er dog anbefalelsesværdig da den giver et indblik, i hvor forfærdeligt systemet kan være. Det meget daglige sprog i bogen er med til at give en følelse af at sidde overfor forfatteren. Samtidig med dette får fan følelsen af at man lytter til forfatterens smertende fortælling.
Nu har jeg fået læst den selv, efter at have læst negative reviews, som jeg vil sige er skrevet i mangel af at se hvad bogen virkelig er.
Fra mit perspektiv så er bogen et brutalt og ærligt perspektiv fra forfatterens egen oplevelse i et system, der er brudt sammen. Som forfatteren har ledt igennem og kommet med nød og held, ud af igen. Og det at åbne op for så brutal en historie (forfatterens fortid), for at råbe op til os mange om at, systemet bliver nødt til at gøre en ende på at behandle nogen som kommer ind for at få hjælp, men istedet for giver omsorgssvigt og tilladt overgreb, som blot er noget af det bogen beskriver. Så max stjerner herfra. Jeg synes at det er et stærkt værk, og et godt udråbstegn til at forandringer må der til.