Bogen Stærk som en stridsbaby er udsprunget fra forfatterens egen dagbog. En dagbog hun førte efter at hun fandt ud af at den ene af de højtelskede tvillinger hun havde i maven, ville blive født med en alvorlig sygdom. Inden den kommende kernefamilie overhovedet var skabt, skulle den allerede vise sig at være markant anderledes end andres.
Tvillingerne som kommer til at hedde Viola (fra blomsten viol) og Vigga (som betyder stridskvinde) bliver taget ved planlagt kejsersnit på grund af Viggas nyfundne diagnose Diaphragma hernie (mellemgulvsbrok). Og her begynder så den endeløse rutschebanetur i et sundhedssystem familien aldrig havde troet de skulle være en del af.
Læseren bliver taget med på en rejse som de fleste mennesker ikke kan forestille sig er den virkelige verden, men den er virkelig, for Signe og hendes familie.
Bogen giver et utroligt indblik i en verden med et kritisk sygt barn. Der bliver fortalt på fineste vis om de følelser man kommer igennem som forældre, hvor man til tider står magtesløs tilbage og må se andre tage over fordi ens barn er i livsfare.
Bogen rummer kærlighed, men den rummer også alle de svære følelser der følger med når man bliver forælder til et barn med kritisk sygdom. Der er ikke meget plads til at være mor, når man både skal være sygeplejerske, advokat, bisidder, formidler og alt muligt andet. Når man får børn har man en forventning om at tilsidesætte egne behov en hel del, men her kommer vi tæt ind på hvor mange kameler man skal sluge, hvor hurtigt man skal svømme og alligevel så er land bare langt langt væk.
Stærk som en stridsbaby er en beretning om hvor meget benarbejde man som forældre skal udføre selv for at give sit barn de rettigheder forældrene ved børnene har. Og samtidig nogen gange stå tilbage med følelsen af at have været komplet utilstrækkelig. Hvis ikke overfor Vigga som er syg, så overfor den raske tvilling Viola.
Uddrag fra bogen:
“Fuldstændig ukontrolleret hulkede jeg, fordi jeg var total overvældet.
På den ene side var der faldet en kæmpe sten fra mit hjerte, og på den anden side
turde jeg endnu ikke tro på, at det ville ende godt.”
Min mening
Jeg synes Stærk som en stridsbaby er en utrolig rørende fortælling om en mors og hendes families kamp om en retfærdig barndom på trods af sygdom. Vi kommer tæt på et system som, selvom det er under samme tag, ikke snakker sammen. Og det til stor frustration for pårørende til et barn der gang på gang skal undersøges på et hospital. Bogen er fyldt med følelser, følelser man kan relatere til, også selvom man er pårørende eller forældre til et kritisk sygt barn med en anden diagnose end Vigga.
Bogen kan og bør læses af alle, pårørende, personale på hospitalet og især af andre forældre som har et kritisk sygt barn. Signe fortæller flere gange at hun i beretningen omkring Vigga må holde på sig selv for ikke at skabe en dårlig stemning. Det er ufatteligt stærkt at gøre det, at læse et lokale og så holde på det der inderst inde frustrere en helt ind i hjertet. I bogen her, er der dog ikke lagt fingre imellem og netop derfor mener jeg det kan være en super god bog til pårørende, som ville kunne lukke bogen når det bliver for meget, og så fortsætte et par dage efter. Jeg (også mor til et kritisk sygt barn) måtte flere gange tage mig selv i at sidde og nikke, smile og sågar græde over alle de ting som faktisk er helt ens, på trods af vidt forskellige forløb.
Signe beskriver så godt hvordan hun har haft det igennem årene, både med op og nedture i livet som ikke bare tvillingemor, men også som mor til et sygt barn.
Der er ikke lagt fingre imellem, fortællingen er rå og barsk, og den summerer rigtig godt op hvad ordsproget “gå gennem ild og vand for sine børn” egentlig betyder.
Stærk som en stridsbaby er virkelig en rungende titel, for jeg kommer aldrig til at møde stærkere mennesker end de børn der har kritiske sygdomme, og Vigga er ingen undtagelse.
Skriv et svar