• Anmelder teamet
  • Bliv anmelder
  • Til forfattere
  • Gratis bøger
  • Lydbøger og e-bøger
  • Artikler
  • Kontakt

Din Boganmelder

Boganmeldelser fra almindelige mennesker

Sti til denne side: Forside / Biografier & memoirer / Simon Gjerø – Made In China

Simon Gjerø – Made In China

Anmeldelse af Charlotte Haile skrevet 17/06-2021

Made in China er en personlig fortælling om forfatterens oplevelser som ægtemand og far i Kina. Som ung flyttede Simon Gjerø til Kina for at studere, men allerede inden afrejsen fra Danmark, var han fascineret af landet. Hans studier foregik i byen Chengdu, og selvom der i mange henseender viste sig at være langt fra forestillingerne til virkeligheden, forblev hans fascination intakt. Det var også i Chengdu, at forfatteren mødte sit livs kærlighed, og sammen med konen Fu bosatte han sig i Beijing, hvor de stiftede familie. Efter mange års ophold i Kina, flyttede forfatteren, Fu og deres to børn til Danmark, hvor familien blev udvidet med endnu et barn, Made in Denmark.

Simon Gjerø - Made In China
Simon Gjerø – Made In China

Made in China er som nævnt en personlig fortælling, men den er hverken navlepillende eller selvoptaget. Den er ikke en detaljeret gennemgang af forfatterens liv (faktisk kunne jeg godt have tænkt mig at komme en smule tættere på), men et fint indblik i, hvordan det er at være ægtemand og far i Kina. Indblikket serveres til dels gennem en masse små selvoplevede anekdoter, der er skønne at læse.

Der er fokus på de mange udfordringer, som et dansk-kinesisk forældrepar møder, og vi hører bl.a. om hvordan kinesiske mødre forventes ikke at gå i bad en hel måned efter en fødsel, hvordan det ikke er velset at rose børn, og hvordan man som far må finde sig i, at ens barn bliver allemandseje i det offentlige rum. Ved første øjekast kan sådanne forskelle måske frembringe smil eller hovedrysten, men Made in China går et spadestik dybere, og man er aldrig i tvivl om forfatteres store respekt for begge kulturer.

Det er ingen forudsætning at vide noget om Kina for at læse bogen, da forfatteren giver tilstrækkelig – og ikke for meget – baggrundsinformation til, at man kan forstå, hvad der omtales. På den måde giver bogen et lettilgængelig indblik i Kinas historie og kultur.

Bogen er skrevet på engelsk i en lun og hyggelig tone, og jeg trak tit på smilebåndet over både stil og indhold. Der er et godt flow i bogen, og jeg er vild med kapitlernes sigende overskrifter.

Made in China er måske mest aktuel for læsere, der lever eller påtænker at leve i et tværkulturelt forhold, men uanset ens hjemlige situation, er det en underholdende og indsigtsgivende bog. Den får mine meget varme anbefalinger.

Find bogen her

Bedømmelse af bog
Anmelder
Charlotte Haile
Dato
2021-06-17
Titel på bog
Simon Gjerø - Made In China
Antal stjerner ud af 5
41star1star1star1stargray

Kategori: Biografier & memoirer, Bøger på engelsk Relaterede emner: Kina, Selvbiografi

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find bøger og forfattere

Køb bøger her

Plusbog
Saxo
Gucca
Tales
Wadskjær Forlag
Bog & Mystik

Emner, forfattere & titler

2. verdenskrig anden verdenskrig Aronsen Barndom biografi Brændpunkt børnebog Danmark digte drama Egolibris Eksistensen engelsk ensomhed Familie Fantasy filosofi For børn forelskelse følelser Gyldendal historie humor identitet kogebog krimi kærlighed magi Mellemgaard mord novellesamling Roman Romantik Selvbiografi sex Silhuet skønlitteratur spænding spændingsbog Teenager Thriller trilogi Turbine ungdom Ungdomsbog

Genrer

  • Biografier & memoirer (60)
  • Bøger på engelsk (21)
  • Børn & teenagere (121)
  • Computere & internet (11)
  • Digte (31)
  • Erhverv & personlig økonomi (3)
  • Erotik (13)
  • Fagbøger (46)
  • Fakta (14)
  • Filosofi (24)
  • Forfatter (3)
  • Håndarbejde (5)
  • Håndbøger (29)
  • Historie (23)
  • Humor (22)
  • Iværksætteri (9)
  • Kogebøger, mad & vin (13)
  • Krimi & spænding (131)
  • Kunst & underholdning (14)
  • Livsstil & hjem (8)
  • Marketing (7)
  • Noveller (6)
  • Opdragelse (2)
  • Politik & aktuelle begivenheder (10)
  • Profession & teknik (4)
  • Psykologi (8)
  • Rejser & eventyr (9)
  • Religion & åndelighed (21)
  • Romantik (33)
  • Samfund og historie (41)
  • Sci-fi & fantasy (63)
  • Skønlitteratur (220)
  • Sport & udendørsliv (3)
  • Sundhed, sind & krop (25)
  • Tegneserier & grafiske romaner (6)
  • Uncategorized (19)
  • Videnskab & natur (1)

Copyright © · Din Boganmelder