Man vil ikke så gerne, at andre skal lære en noget, eller endnu værre, hvis der direkte bliver sagt af en ”jeg skal lære dig”, omvendt er man ikke utilfreds, hvis nogen vil lære fra sig, såfremt det er noget, som man interesserer sig for. Man er også begejstret for at lære andre at kende, og kan man lære andre nogen kunsten af, så er det heller ikke så tosset, og vi ved alle, at det er nødvendigt at man skal læres op i sit fag. Såfremt man er ganske afklædt, så kan man sige, at nød lærer nøgen kvinde at spinde, og det gælder i alle aldre, at man må tage ved lære, hvis man har gjort noget forkert, og så kan man jo også stå i lære, selvom det vist er ved at blive et noget gammelt udtryk.
At lære at tænke
Det gamle udtryk bliver imidlertid brugt i den nye bog, som det varmt kan anbefales at anskaffe sig og læse, for som det bliver sagt, så er det at læse filosofi ensbetydende med at stå i lære, og det man lærer på denne læreplads er simpelthen at tænke. Bogen hedder ”Filosofien som institution”, og hertil føjes ”og tænkningen som håndværk”. Den er skrevet af Søren Gosvig Olesen, og han skriver let og tilgængeligt, men ikke på noget tidspunkt overfladisk eller usagligt. Jeg har prøvet meget i mit liv, men havde aldrig troet, at jeg skulle blive håndværker. Det er jeg så alligevel blevet efter at havde læst bogen, for jeg er idéhistoriker eller tænker, og det er åbenbart et reelt håndværk. Min far, som var snedker, ville have været stolt af mig, for alle de bøger, jeg brugte min kostbare tid på at læse allerede som barn, vidnede i hans optik ikke på en farbar vej til et reelt arbejde. Det bliver allerede i forordet fastslået, at filosofien skal lære én at tænke, men problemet er, at i stedet for at koncentrere sig om tankerne, så bliver filosofien og faget ganske enkelt institutionaliseret, som Gosvig anfører, for når filosofien går hen og bliver en institution, så er det med fare for, at den bliver mere en direkte institution end en reel filosofisk tankevirksomhed.
Det bliver klart, at filosofien netop ikke skal argumentere, forsvare en position eller løse nogle problemer, for dens opgave er at sammenligne, associere, komme med analogier, paralleller og ikke mindst billeder og metaforer, hvorfor filosofien i sin reneste og fornemmeste form er at betragte som fantasi og kreativitet. Gosvig forklarer, hvad, det vigtigste at kunne for en filosof, er:
At kunne argumentere er ikke det mest fundamentale for en filosof. Det er at kunne læse.” (s. 68).
Bøgerne, som jeg begyndte på tidlig var ikke overflødige og hertil kommer så åbenbart håndværket.
En opgave
Vi vil alle sammen så gerne opnå resultater, udvikle os og levere nye svar på gamle spørgsmål, men man kan omtrent sige, at det modsatte er tilfældet med filosofi:
”Filosofien stiller spørgsmål, ikke for at opnå svar, men for at vise, hvad der stadigvæk ikke er besvaret med svar, som gives. Det gælder, uanset om filosofien arbejder med en given moral eller med en given politik, eller med videnskaberne eller med sig selv. Filosofien viser, hvad der stadigvæk er åbne spørgsmål, hvad der stadigvæk er en opgave, hvad der stadigvæk er filosofi, trods besvarelserne.” (s. 79).
Konklusionen fra min side er, at man skal læse den gode bog, og snart bliver man tillige lidt af en håndværker, og det er ganske vist, at Sokrates, den gamle spørgelystne herre, ville have elsket den. Det er spørgsmålene, der er det vigtigste, men man skal naturligvis være rede til, at man kan blive meget upopulær, skønt man forhåbentlig undgår dødsstraffen som i Sokrates’ tilfælde.
Skriv et svar