• Anmelder teamet
  • Bliv anmelder
  • Til forfattere
  • Gratis bøger
  • Lydbøger og e-bøger
  • Artikler
  • Kontakt

Din Boganmelder

Boganmeldelser fra almindelige mennesker

Sti til denne side: Forside / Børn & teenagere / Søren Jønsson – Ærkemestertårnet

Søren Jønsson – Ærkemestertårnet

Anmeldelse af Heidi Holmetoft Hansen skrevet 20/08-2020

Smartbook / AR / Augmentet Reality  kræver smartphone eller tablet samt tilhørende gratis app. 

Søren Jønsson - Ærkemestertårnet
Søren Jønsson – Ærkemestertårnet

Baggrund:

Ærkemestertårnet – Smart Book, en Augmented Reality læseoplevelse.
Augmented reality (AR) er en interaktiv oplevelse, hvor objekter i den virkelige verden (i denne forbindelse bogen) løftes til nye højder ved hjælp af computer-genererede perceptuelle informationer, enten enkeltstående eller multible sensoriske modaliteter i forening, herunder  visuelle, auditive, haptiske, somasensoriske eller  olfaktoriske sanser og signaler.
I denne smartbook kommer AR virkelig til sin ret via den tilhørende smartphone app. I praksis betyder det, at hver gang man støder på et magisk symbol i bogen, så kan man scanne med sin iphone. (App´en er ganske gratis.)

I mere end 15 år var Jønsson producer og manuskriptforfatter på de populære Pixeline-spil og hev med leg og læring børnene hen til skærmen.
Nu ønsker han med sit smart book-koncept, der er den første af sin art i Danmark, at hive børnene væk fra skærmen igen og tilbage til den fysiske bog – og det ved hjælp af teknologien. Jønsson har netop har modtaget Innobooster bevilling fra Innovationsfonden til videreudvikling af smart book-konceptet.

Formålet med smartbooks er ifølge Jønsson selv, “at låse op for lysten og nysgerrigheden og tænde læselysten hos de yngre læsere”.

Ærkemestertårnet er den anden i rækken af en hel smartbookserie og er forudgået af Ildmesteren fra 2019.
Ildmesteren var debuten, som søsatte hele smartbook-konceptet.
De to bøger kan sagtens læses selvstændigt og uafhængigt af hinanden. Illustrationerne er lavet af Brian Bak Jensen, og app-programmering af Mikkel Johansen.

Bogen henvender sig til de 8 til 13-årige læsere og deres forældre.

Ærkemestertårnet udkom d. 10/6 2020 med fantastisk illustrationerne af Brian Bak Jensen og app-programmering af Mikkel Johansen.

 

“Bøger skal ikke bare læses, de skal opleves og udforskes.”
– Søren Jønsson

 

Resumé:

I denne historie skal du hjælpe Mestrene i Magtens Cirkel med at bekæmpe Sjælemagien, som kontrolleres af Den onde troldmand Nexus.

Du er FørsteElev hos Ildmesteren Asbestos og I er sammen taget til Ærkemestertårnet, som er magiens centrum, for at konfrontere Sjælemagikeren Nexus.
Nexus har nemlig tiltvunget sig adgang til Ærkemestertårnet, og har således fået fuld kontrol over magien og benytter sig nu af forbudt magi.
Din opgave er at hjælpe Ildmesteren med at bryde Nexus´ magt.

Det er dine valg og din tilgang til opgaverne, som styrer slagets gang. Undervejs i historien skal du nemlig samle magiske formularer og andre genstande, der kan hjælpe dig i denne kamp. Du skal træffe valg, som fører historien videre.
Du kan både møde sjove troldmænd, spændende udfordringer og mystiske logik-opgaver, som tilsammen skaber en helt ny og anderledes læseoplevelse.

Bogen kan læses/spilles igen og igen, da der ikke kun er én løsning og app´en hele tiden videreudvikles. 

Vurdering:

Du er atter helten i din egen fantasy-historie.
Undervejs skal du løse opgaver, fx logiske hovedbrud, samt løbende træffe valg. Vil du f.eks. gå op af trappen eller afvente. Vil du snakke med den ene eller den anden person?
Ud fra dine valg bliver du sendt videre til forskellige scenarier i bogen. Kapitlerne er nemlig ikke fortløbne eller kronologiske, men helt og aldeles afhængig af dine beslutninger.

For at komme igennem historien og løse opgaverne, skal du scanne bogens billeder med enten smartphone eller tablet. Der medfølger en gratis app, som kan downloades fra Google Play eller Apples Appstore. Peasoup, som står bag appen, sørger for løbende videreudvikling. Det vil sige at hvis man læser bogen nu og gen-læser den igen om et år, så er der kommet nyt indhold til.

Sproget er letlæseligt og skrifttypen stor. Illustrationerne er fantastiske og i dén grad i fokus. En sanselig fornøjelse at gå på opdagelse i detaljerne. Jeg er oprigtigt begejstret for den kreativitet, som gennemsyrer hele konceptet.

Jeg har leget mig igennem både Ildmesteren og Ærkemestertårnet flere gange, både selv og sammen med mine sønner, hver gang med forskelligt udfald og nye overraskelser.
Sjældent har nogen bog fanget drengene i denne grad, og ganske forståeligt, for konceptet er intet mindre end genialt!

Find bogen her

Bedømmelse af bog
Anmelder
Heidi Holmetoft Hansen
Dato
2020-08-20
Titel på bog
Søren Jønsson – Ærkemestertårnet
Antal stjerner ud af 5
51star1star1star1star1star

Kategori: Børn & teenagere, Sci-fi & fantasy, Skønlitteratur, Tegneserier & grafiske romaner Relaterede emner: Augmentet Reality, børnebog, din historie, du er helten, Fantasy, hovedbrud, peasoup, Peasoup asp, smartbook, Ungdomsbog, virtuel læseoplevelseAR

Kommentarer til dette indlæg

  1. - skriver

    25/08-2020 kl. 10:35

    Jeg har køb bog to dage siden efter læst din anmeleldelse og mig og min datter er allerede færdig med den og i dag købe jeg osså den første bog kan næsten ikke vente om der kommer fler bøger og jeg har lit ordblind men kan god læs den alijevel.

    Svar
  2. Tobias skriver

    27/08-2020 kl. 13:13

    Juhu, er lige blevet færdig med ildmesteren. Vidste slet ik der var en ny bog i serien endnu. Fedt. Den skal jeg helt sikkert købe.

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find bøger og forfattere

Køb bøger her

Saxo
Bog & idé
Gucca
Plusbog
Wadskjær Forlag
Bog & Mystik

Emner, forfattere & titler

#krimipåhøjtplan 2. verdenskrig anden verdenskrig Aronsen børn børnebog Danmark digte drama Egolibris Eksistensen engelsk erotik Eventyr Familie Fantasy filosofi For børn forelskelse følelser Gyldendal historie Historisk Roman humor identitet Jul kogebog krimi kærlighed magi Mellemgaard mord Roman Romantik sex skønlitteratur Sorg spænding spændingsbog Thriller trilogi Turbine ungdom Ungdomsbog Venskab

Genrer

  • Biografier & memoirer (87)
  • Bøger på engelsk (42)
  • Børn & teenagere (284)
  • Computere & internet (14)
  • Digte (36)
  • Div (63)
  • Erhverv & personlig økonomi (4)
  • Erotik (20)
  • Fagbøger (83)
  • Fakta (37)
  • Filosofi (37)
  • Forfatter (10)
  • Håndarbejde (10)
  • Håndbøger (30)
  • Historie (37)
  • Humor (39)
  • Iværksætteri (11)
  • Kogebøger, mad & vin (15)
  • Krimi & spænding (277)
  • Kunst & underholdning (18)
  • Livsstil & hjem (26)
  • Marketing (7)
  • Noveller (17)
  • Opdragelse (8)
  • Politik & aktuelle begivenheder (13)
  • Profession & teknik (4)
  • Psykologi (31)
  • Rejser & eventyr (15)
  • Religion & åndelighed (26)
  • Romantik (65)
  • Samfund og historie (61)
  • Sci-fi & fantasy (100)
  • Skønlitteratur (344)
  • Sport & udendørsliv (4)
  • Sundhed, sind & krop (58)
  • Tegneserier & grafiske romaner (14)
  • Videnskab & natur (9)

Copyright © · Din Boganmelder