Man kan digte nogle søforklaringer, og det kan snart løbe rundt i en ren digtcyklus, men digtekunsten er kommet for at blive. Der er digterfilosoffer, digtespirer og digterpræster og alle tilstræber de via den lyrikform at få de eksistentielle, essentielle og aktuelle pointer frem i deres tekster. Snart bliver det hele samlet i digtsamlinger, læst op i digterkredse ved digtoplæsninger, og digtningen går ofte lige til hjertet, mens det måske stiger digteren selv til hovedet. En særlig digtform er den japanske, der hedder ”Haiku”, og den består i 17 stavelser, fordelt på tre strofer med henholdsvis fem, syv og fem stavelser. Formen opstod i 1600 tallet, og den gør en dyd ud af at beskrive lyde, syn og oplevelser. Det er som et foto, og det vil sige en nutidstilstand, som aldrig kan gentages eller tages endnu et billede af, for i mellemtiden har noget forandret sig, som Heraklit ville pointere. I digtsamlingen af Søren og Morten Ellemose er det året, der hyldes, og det vil sige de tolv måneder, der i øvrigt hver har fået tolv digte.
Som iskrystaller
Lad mig sige det med det samme tydeligt og utvetydigt. Det er en fantastisk, fantasifuld og fornem bog, og jeg har blot to anker, for resten er den rene ros. Sidetal ville have været godt, så man kan henvise og finde citaterne, og at der i indledningen står, at hver måned har tolv digte for at afspejle Haikudigtets formstruktur af fem og syv stavelser, er lidt søgt, når det jo faktisk lander på 17 stavelser. Ellers lad os høre om frosten:
”Snefnug falder let
Ens og dog så unikke
Som iskrystaller”.
Det billede kan man sagtens se for sig, og selv i denne hedebølge, som jeg netop sidder og skriver i, kan man godt få lidt kuldegysninger.
Månederne foldes ud, og naturen udfoldes ligeledes i takt hermed, mens der tydeligvis er noget positivt og særligt ved hver eneste årstid. Lad os tage maj måned, der som undertitel har ”gro”:
”Foråret blomstrer
Skoven står så grøn så grøn
Ingen sne og slud
Kærlighedens sol
Titter så nysgerrigt frem
Udholder alt nu
Lys kæmper sig frem
Sol lægger arm med natten
Vinder dagens dyst
Tvivlens mørke nat
Blæser kun til retræte
Slaget tabt for nu
Slagmarkens sletter
Genlyder af pandebrask
Kamp om hunnerne
Græssets grønne smil
Kildrer blidt hver dyrefod
Strå på tå på tå”
Der er ingen tvivl om, at de gode forfattertvillinger er godt belæst og har et veludviklet ordforråd, og det er dejligt med henvisninger til andre felter, som giver det sproglige et særligt pift opad. At lægge arm, vinde en dyst, blæse til retræte, tabe et slag, stå på en slagmark og kæmpe med hunnerne er ganske enestående billeder og metaforer, som man kun kan glæde sig over.
Derfor er der slet ingen tvivl om, at man skal købe bogen, læse den langsomt, tænksomt og opmærksomt, mens man i øvrigt vender tilbage til den, for at opdage nye finesser og finurligheder. Tvillingerne har gjort det igen, og det bliver bestemt ikke sidste gang. Vi er mange der ser frem til flere Haiku, digte og sonetter. Husk tillige, at livet går i hi i årets sidste måned, hvor cirklen også sluttes, men så kommer der nok atter et år.
Skriv et svar