Det ene eller andet kan snart gå og samle støv, og måske gør vi det selv med alderen, men med en god støvekost kan man godt tørre det værste støv af. Hvis man investerer i et støvfilter, så kan man forblive støvfri en tid, og man undgår de støvfyldte stuer. Der kan desuden opstå støvallergi, hvis man bliver udsat for støvgener, som er noget andet end støjgener, men det støvgrå hår kan ingen filtre udelukke.
Støvlag kan opstå af husstøv, kalkstøv og melstøv, mens det at bestøve er en hel anden sag, og så er vi alligevel ikke så langt fra det lille dyr, som den gode bog med den fine forside handler om, for det er et insekt ligesom bien, der bestøver blomsterne. Sommerfuglen illustrerer digtsamlingen ”Vingestøv”, der bestemt ikke kommer til at samle støv på hylden, da den på alle måder kan hyldes for at præsentere en særlig enestående digtning. Tvillingerne har gjort det igen, og man oplever forfatterduoen i topform, når de skriver i den sorte bog med de hvide vinger og den lille sommerfugl, der flyver fra blomst til blomst. Bogen er svær at lægge fra sig, når man først får begyndt, og den klinger, svinger og basker med sine vinger, så man føler sig lettere og højere ved at læse den og medvirke engageret i ordlegene.
En sonet og ikke en sonate
Digtet er en sonet, der er et lyrisk og rimet digt, og det går tilbage til 1230, hvor digteren Giacomo de Lentini antages for at havde opfundet den type digt, og så har Shakespeare skrevet et hav af den slags sonetter, der i øvrigt er særlig nyttigt, når mænd vil kurtisere kvinder. Det kan lyde som her hos tvillingerne:
”Og den hvide lilje lagt nænsom på barnegrav
Skal gøre ugjort, mens livet sagte genopstår
Synderens fald afbødes blidt i uskyldens sår
Thi jeres er håbets gave og livets smukke arv”
I Danmark har vi den dygtige digter Inger Christensen, som er specialist i sommerfugle eller den form for digtning, hvilket man kan læse i hendes ”Sommerfugledalen” fra 1991, og det kan føjes til, at sonetdigtene generelt er organiserede og konstruerede efter en bestemt plan. Sonetter består af hver 14 strofer fordelt på to kvartetter (firelinjede) og to terzetter (trelinjede vers), så man føler sig snart hensat til musikkens sonater, kvartetter og terzer, men det her er altså ordspil og rim for alle pengene. Sonetterne bindes som en anden blomsterkrans i kranser af 14 sonetter, hvor hver slutlinje er den næste sonets begyndelseslinje, og den fjortende sonets slutlinje er den første sonets begyndelseslinje. Tilsammen udgør alle begyndelseslinjerne det 15. digt, mestersonetten, og skulle man betvivle nogle af disse facts, så må man lige flyve med på duoens vinger og konstatere, at det er ganske vist, for de har komponeret uden satsning, men med mange satser eller snarere to akter og så er de mestre i de fornemme mestersonetter. Der er liv og kærlighed, hvilket vel er en slags naturlig sammenhæng, og så er der sorg og død, der ligeledes hænger uløseligt sammen, for det er tilværelsens to facetter eller naturligvis tvillinger apropos forfatternes familieforhold.
Dåbens gave
”Og årstidernes kærlighed besejrer stejleste klint
Sådan lød fordums ord i Edens frugtbare have
Da de fik livets dåb som skaberens kostelige gave
At æblet ej måtte skilles fra stammens plint
Thi dette er mit blod, mit liv og jeres legeme
Det nye liv iklædtes jordens saftige grønhed
Plantede det smukke frø i skæret af skønhed
Kast det ikke bort efter den slangende Boheme
Han så hende, som hun var, og kunne intet andet
Det vigtigste ville for evigt være usynligt for øjet
Solens stråler lyste budskabet over skabelsens flint
Således hældtes kærligheden over dem og landet
Varme sind lukker kærligheden ind, rå og ufordøjet
Alle veje, som ikke udgår fra hjertet, ender blinde”
Det er kærlighed, kildevand og kristendom, og det kan ikke skrives smukkere. Slangen kan godt gå hjem og putte sig, og det kan de hjerteløses veje også, for de ender alligevel blindt, men ”Den lille prins” får et ord med på vejen om det usynlige for øjet, desuden gives der plads for de varme sind, og det hellige budskab lyser op. Jeg ville gerne hælde lidt stjernestøv ned over tvillingerne, men de må nøjes med rigtige stjerner, og så får de naturligvis fem af slagsen. Læs dem, lyt til deres sonetter og lev deres ord ud i verden, så bliver den også til en kærlighedssonet.
Skriv et svar