Der findes ulve i fåreklæder, ensomme ulve, ulvetimer, store stygge ulve, og så skal man helst hyle med de ulve, man er iblandt, men til gengæld skal man ikke for ofte råbe, at ulven kommer. Endelig kan man, hvis man altså er indianer eller har indianske tendenser indoptage ulven som sit totemdyr, fordi ulven udstråler styrke, klogskab og evner til at tilpasse sig nye situationer. At tackle nye forhold og betingelser er netop, hvad bogen ”Ulven” handler om, og der er ganske meget ulv i den bog, idet den skildrer en syg drengs tilsyneladende håbløse og urimelige forhold, men stille og roligt sker der en transformation af situationen, så selv sygdommen opleves på et acceptabelt niveau.

Bogen er skrevet på flamsk, men oversat til dansk, og overskuddet fra bogsalget går til Børnecancerfonden. Det er en børnebog, men efter min opfattelse, kan den fint læses af voksne, og alle aldersklasser kan drage nytte af den fine indsigt angående alvorligt syge børn, for herefter at bruge det i forhold til andre syge eller på sig selv. Den burde være på litteraturlisten af læsebøger i folkeskolen, for den kan noget med at orientere om sygdomsfrustration, uden at det kammer over i en alt for rørstrømsk fortabelse. Jeg læste den fra start til slut i et hug, så jeg var nødt til at udskyde middagsmaden – ingen af delene er hændt mig før.
Sebastian er hovedpersonen, som på sin 10-års fødselsdag får den forfærdelige besked, at han har en kræftknude i det ene knæ. Det vender op og ned på hele hans liv og naturligvis tilsvarende for den øvrige familie. Spørgsmålene, om hvorfor det er ham, dem, lige nu osv. melder sig omgående (Citat side 16):
Det er stadig mørkt udenfor, da vækkeuret viser halv syv, og jeg vågner. Et øjeblik tænker jeg på mine venner, som nu pakker deres sportstasker, fordi der er fodboldtræning i eftermiddag. Jeg sukker dybt og ønsker, at jeg kunne spille med. Jeg spekulerer som så ofte før på, om jeg nogensinde kommer hjem igen. Den tanke gør mig bange. Kræft kan slå dig ihjel. Ifølge lægen har jeg en god chance for at blive helbredt, men jeg er nødt til at lære at kæmpe, siger han.
Enhver ved, at der skal kæmpes, findes en vilje af stål og alle vil hjælpe den gode dreng med at finde disse karaktertræk, men han vil som de fleste i den situation helst putte under dynen med ansigtet ind i væggen og ikke tro, håbe eller kæmpe på eller for noget. Hjælpen kommer fra uventet kant, for hans forældre lægger en bog om indianere til ham, som han først afviser, men dog så småt kommer i gang med, og så er der en sygeplejerske med indianerblod i årene, om end det er noget fortyndet med årene. Dermed er den gradvise mentale forbedring på vej, og der sker også noget med lagene i bogen. Tre lag bliver det til, idet der er en konkret beskrivelse af hændelserne på hospitalet, en gennemgang i indianerbogen, som Sebastian læser, om indianernes historie og skikke, og så en slags fiktiv tvillingebror til Sebastian udelukkende i Sebastians egen bevidsthed, der opstår, optræder og opfører sig som en rigtig sej indianer.
Alt sammen i god samhørighed med den tyndblodede indianske sygeplejerskes opmuntring ud af samme spor, munder det ud i, at drengen finder sit totemdyr i form af ulven, og så kan han tackle, affinde sig med og tilpasse sig alt det, som fra starten var en stor håbløshed og uigennemtrængelighed. Sygeplejersken Katinka kommer for at sige godnat (Citat side 62):
Katinka skal til at gå. Om hendes hals ser jeg pludselig en lædersnor dingle. Der hænger en lille pose i den. Det er også en medicinpose. Jeg brænder af nysgerrighed efter at spørge, hvad hendes totemdyr er, men hun kommer mig i forkøbet.
Om det er indianere, ulve eller andre vilde ting, man kaster sig over, har ikke den store betydning, for det handler om, at man finder en måde, vej eller idé med hensyn til at komme igennem og videre trods sygdom og på trods af alle odds. Det skete for Sebastian ikke mindst, fordi han mødte den kloge sygeplejerske, men også fordi han så andre børn i samme eller endnu værre tilstand, som tog det endnu bedre, og derfor kan vi blive kloge efter den lille ulvetime med ”Ulven”.





Skriv et svar