“The blue light of the heartdecayer” er en novelle skrevet af Sophus Bastian Tettero.
Personer: I novellen følger man jeg-personen, Smith og datteren Viktoria. Smith arbejder på et børnehjem, som ligger meget afsidiget og gemt væk fra mennesker. Under denne facede af normale ting, ligger der en hemmelighed. Smith er nemlig ikke et normalt menneske – han er en heartdecayer. En som kan lave fortryllelser osv.
Handling: Novellen handler om, Smith. En mand, som hænger i sin fortid. En mand, som former og tror på en fremtid, som følger hans fortid. Smith har derfor ikke nogle positive tanker. Han svømmer i angst, ensomhed og tabet af sin kone. Samt frygten for at miste sin datter.
Skrivestil: Novellen er skrevet i let læseligt engelsk, og har kun 162 sider. Der er både lange og korte kapitler i. Det er en god blanding af realisme, og fantasi. Sophus er rigtig god til, at blande lidt fantasi ind, hist og her. Det betyder der er ikke for meget af det, eller for lidt af det. Det synes jeg er rigtig godt. Derudover leger han lidt med nogle skræmmende teamaer. Såsom angst og ensomhed. Han kommer til at give lidt til tænkeren, da han er god til, at forklare hvordan det er at have det. Og hvordan det kan føles. Jeg synes, han tager en god kamp med temaerne, og man får som læser et godt indblik i hvordan det er at være Smith. Dertil, hvis man læser mellem linjerne, kan man også læse sig til Sophus’ idéer til, hvordan man kan komme igennem Smith’s problem.
Dette gør også novellen meget nærgående, da den også er skrevet meget dybdegående i disse emner.
Skriv et svar