Vidste du
- At Steen Kræmer Rasmussen forudsiger, at dine ansøgninger vil se helt anderledes ud i fremtiden, efter at du har læst bogen ” Hit med jobbet”
- At indledningen styrer hvad modtageren tænker?
- At ordet man får dig til at fremstå uengageret?
Drømmer du om at blive kaldt til samtale?
Forvent ganske enkelt, når du læser bogen ” Hit med jobbet”, og efterfølgende skriver en ansøgning med bogen i hånden, at dine chancer for at blive kaldt til samtale fordobles med 100 %.
Om Steen Kræmer Rasmussen
Steen Kræmer Rasmussen er uddannet cand.merc. og journalist med erfaring fra Børsen, Søndagsavisen og over 10 år som selvstændig kommunikationsrådgiver. Steen Kræmer Rasmussen afholder forskellige foredrag og kurser. Han har i mange år undervist jobsøgende i at skrive jobansøgninger.
Info
Fagbog på 195 sider. Bogen er udgivet i 2019 i 2.udgave, i 3.oplag. Udgivet hos forlaget Frydendal. Første udgave af “Hit med jobbet” udkom i 2015.
Bogen er letlæst. Velskrevet og nem at forstå. Bogen er delt op i 11 kapitler, som tager dig på en rejse gennem områder, som fx ”Skriv, så du bliver kaldt til samtale”, ”typiske spørgsmål” og ”eksempler fra det virkelige liv”. Sidst i bogen er der en tjekliste for den gode ansøgning samt ti trin til den stærke ansøgning.
Indhold
Internettet flyder over med gode ideer til at skrive en ansøgning, men ingen af de gode råd fra nettet kommer op på det niveau, som ”Hit med jobbet” fører dig igennem, så hvis du virkelig brænder for at skrive den ansøgning, som får dig hele vejen frem til samtalen, så skal du læse ”Hit med jobbet”. Bogen giver dig netop de redskaber, der skal til for at du kommer til at skille dig ud fra mængden af ansøgere. Du bliver pludselig interessant for arbejdsgiveren. ”Hit med jobbet” giver dig muligheden for at skrive en ansøgning, der fortæller arbejdsgiveren, at det er netop dig, som de skal satse på.
”Det gælder først og fremmest om at fjerne irritationsmomenter fra teksten. Herunder fejl, som alt for mange læsere laver, og som irriterer mange læsere.”
Vil du vide, hvilke fejl Steen Kræmer Rasmussen taler om, så læs side 45-46 i “Hit med jobbet.”
Min anbefaling
Bogen er uundværlig, når du skal skrive en ansøgning. Jeg er vild med bogen. De fleste tror, at det er let nok, at skrive en ansøgning. Det kræver både snilde, kreativitet og ikke mindst faglighed, hvis du ønsker at skille dig ud fra mængden af ansøgere.
Enhver, der virkelig brænder for at søge et job, bør læse ”Hit med jobbet”. Bogen forøger dine chancer for at blive kaldt til samtale. Bogen er en guldgrube af gode input, vejledning og råd til din ansøgning. Tør du blive inspireret og lære nyt, så læs ”Hit med jobbet”.
Jeg vil anbefale, at du også skynder dig at få fat i ”Hit med jobbets” efterfølger. Efterfølgeren hedder ”Scor jobbet til samtale”. Den får du brug for, når du bliver indbudt til samtale efter at have skrevet en stærk ansøgning.
Skriv et svar