Meter i sekundet handler om en kvinde, der flytter til Vestjylland, fordi hendes kæreste har fået job på en højskole. Hun er også lige blevet mor, og der er i det hele taget mange ting, hun skal forholde sig til i sit nye liv. Hun har svært ved at finde jargonen med de andre i området, og det volder hende problemer at kommunikere med alle lige fra købmanden over dagplejemoren til forstanderinden på højskolen. Hun kæmper også med at finde sig selv i rollen som mor og som påhæng til sin arbejdende mand. Sideløbende med dette prøver hun at tage kørekort, hvilket går virkelig, virkelig dårligt, men til gengæld kaster hun sig med iver ud i et job som brevkassebesvarer.
Bogen er fuld af både morsomme og rammende beskrivelser af forskellige situationer og livsstadier, og der er nok noget, som de fleste vil kunne nikke genkendende til. For mit eget vedkommende var det oplevelserne og følelserne som nybagt mor, der var lige i øjet og fik mig til at trække på smilebåndet.
Forfatteren formår at skabe en stemning og en følelse i de enkelte scener uden at beskrive, hvor vi er, eller hvordan, der ser ud. Dette er kunstfærdigt gjort, men nogle gange bliver det så abstrakt, at jeg simpelthen ikke får et brugbart billede fra teksten. Muligvis skyldes dette min egen manglende fantasi eller litterære intelligens, men ikke desto mindre betød det, at jeg mistede følelsen af historien.
Historien fortælles gennem ikke-sammenhængende scener, og jeg kunne ikke helt forbinde de forskellige scener til et samlet billede. Dette skyldes nok mest, at jeg havde svært ved at se den samme kvinde i hende, der desperat prøvede at lære at køre bil, hende, der kæmpede med at lære jargonen og hende, der var udfordret med rollen som mor. Jeg må også indrømme, at jeg ikke kunne få mig selv til at holde af hovedpersonen. Jeg synes, hun virkede selvoptaget, og specielt i hendes brevkassesvar – som alle er virkelig morsomme og sjove at læse – fremstod hun egocentrisk og bedrevidende.
Bogen er hyggelig at læse, og den giver nogle gode oplevelser undervejs, men det er ikke én, jeg vil huske.
Skriv et svar