En høj aktuel bog om retten til fri abort. En snak, som altid deler vandene, men også en vigtig en snak som bare skal prioriteres.
Bogen:
Frem til abortens frigivelse d. 1. oktober 1973, har kvinder været nødsaget til at tage sagen i egen hånd, når de blev uønsket gravide. Nogle af de kvinder (100 kvinder og 1 mand i alt), har sendt breve til Ellen, og på den måde opstod denne bog.
Når man læser denne bog, vil jeg tro, at man uanset køn, seksuelt præference eller fortid, vil læse med en klump i maven. For måden hvorpå kvinder har levet, og de rædsler de er blevet, og har udsat sig for, før den fri abort, er helt skrækkelig. Alle de måder, hvorpå de har kunne fjerne den uønsket graviditet, er sket under nogle forhold, hvor de er blevet set ned på, skældt ud og fordømt. Selv de personer, som skulle være til for at hjælpe (læger, sygeplejere mm), behandlede kvinderne som skidt, hvis de var endt i denne uheldige situation. Fordi, at lægerne var så fordømmelige, turde kvinderne ikke søge deres hjælp, hvis forsøget på abort gik skævt, og kvinderne kom i livsfare. Dermed stod kvinderne altså med store smerter og i nogle tilfælde direkte livsfare helt alene.
Brevene bevidner altså om en tid, hvor abort var så skamfuldt, at kvinder var villig til at risikere deres barn og eget liv.
Idag:
Selvom vi idag er et helt andet sted – heldigvis, synes jeg stadig, at der er noget nedladende over at ønske en abort. Vi bliver nok heller aldrig helt enige om, hvordan lovene og etikken omkring abort burde være, men én ting må vi da kunne nå til enighed om! At de rædsler som kvinder har måtte udsætte sig selv for før i tiden i form af sprøjtegifter, strikkepinde og hoppen ned fra højder mm, ikke er den korrekte måde at udføre en abort på.
Derfor… Halleluja for, at vi er kommet videre, og lad os glædes over, at kvinder har fået ret til abort og egen krop.
En meget bevægende bog, som rammer lige ind i en tid, hvor emnet er højaktuelt. Stor anbefaling herfra!
Skriv et svar