Den franske dukke handler om kriminalassistent Heidi Skotte, der får til opgave at efterforske en sag om identitetstyveri. Sideløbende hører man om hundefører Mikkel Birk, der arbejder på at opklare en række indbrud i et villakvarter. Til tider krydses Heidis og Mikkels veje i fortællingen, og de to historier komplementerer hinanden og giver en god dybde i bogen.
Identitetstyverisagen udvikler sig i et langsomt, men konstant tempo, så selvom jeg ikke fik pulsen op, kom jeg bestemt heller ikke til at kede mig. Det er en interessant historie, der hele tiden tager nye drejninger, og sammen med kriminalassistenten kommer man som læser skridt for skridt tættere på den familie, som sagen involverer, og derved også tættere på sagens opklaring. Opklaringsarbejdet får følgeskab af indblik i både Heidis og Mikkels privatliv, og historien føles meget realistisk og komplet.
Man lærer den kvindelige kriminalassistent godt at kende både som professionel og som privatperson, og den person, man får kendskab til, er en stærk kvinde, der er god til sit job og har et velfungerende familieliv. Jeg synes, at denne persona er et positivt bidrag til genren, hvor jeg er stødt på mange kvindelige detektiver, der har rod i privatlivet. Heidi Skotte er et godt billede på, at kvinder kan gøre karriere, uden at det koster på hjemmefronten.
Den franske dukke er en krimi i den bløde ende af skalaen. Selvom der er sket en frygtelig forbrydelse, er der ingen beskrivelser af hverken blodsudgydelser eller andre former for makabre scener. Bogen er skrevet i korte kapitler i et let og forståeligt sprog. Dette gør den meget tilgængelig og anbefalelsesværdig for alle, der gerne vil nyde en spændende historie.
Skriv et svar