Resume
Bogen indeholder syv små noveller om ensomme mennesker. De er i hver deres situation, som på ingen måde minder om hindenden. Den ene er lærer for en ung pige og står overfor at skulle forloves. En lever i en drøm som ingen ved hvordan ender. En anden er med i et eksperiment, som udvikler sig meget uventet.
Det er svært at sætte helt præcise ord på hvad de enkelte historier handler om for det vil ødelægge bogen.
Men mening
Til at starte med havde jeg lidt svært ved at fange bogen, men det ændrede sig. Efterfølgende synes jeg at den er fantastisk og den giver stof til eftertanke. Er alt perfekt og skal alt være perfekt. Hvad skal der til for at det er perfekt. Og mange flere spørgsmål. Bogen sætter vores hverdag lidt på spidsen og sætter spørgsmålstegn ved om det hele nu også er som vi reelt set gerne vil have det.
Jeg synes bogen er meget velskrevet. Om den er nem at læse vil jeg ikke lige sige, men det er nok mest fordi det kommer til at køre mange tanker indeni hovedet mens man læser. Det synes jeg er fantastisk ind imellem at læse noget som sætter tanker igang. Jeg vil så også sige at læse bogen midt i en coronatid, hvor ens tanker om hverdagen kører på højtryk, gør ikke bogen mindre god, tværtimod. Det sætter bare tingene endnu mere i perspektiv.
Denne bog kan absolut anbefales men gør hovedet klar til at læse den. Hvis man er indstillet på bogen, er den simpelthen helt vildt fantastisk. Men hvis man læser den som en krimi eller som ren underholdning tror jeg man vil synes den er lidt mærkelig. Jeg kunne lide den, synes den er genial og jeg håber flere vil læse den og læse den med samme glæde som jeg gjorde. God fornøjelse
Skriv et svar