Kogebog – anti-flammatorisk mad
Er man ny, som jeg, i anti-flammatorisk mad, så er denne kogebog et godt sted at starte. Jeg har ikke lavet så mange af opskrifter endnu, men det giver mig helt klart en ide om, hvordan jeg skal gå til denne type mad.
Når man er vant til gammel dansk mad, så er det en helt anden måde at tænke på. Det er en god grundbog, som hjælper med til at få hovedet til at tænke i andre muligheder i forbindelse med madlavningen.

Min mening
De få opskrifter jeg har nået at prøve er lykkedes med et godt resultat. Opskrifterne er nemme at gå til, og det smagte godt. Der er masser af spændende opskrifter at give sig i kast med. Og den skaber helt klart en basis for at kunne lave anti-flammatorisk mad. Det er godt for kroppen og i takt med tidens problematikker, godt for miljøet. Der er mere fokus på brug af sunde ingredienser, som heldigvis også smager godt.
Anti-flammatorisk mad er især godt, hvis man har små skavanker, den kan hjælpe med mod mange ting. Det kan være et godt supplement til ikke at fylde sig med medicin i et væk. Til tider kan dårligdomme rent faktisk godt spises væk. Ens kostvaner har meget at sige for ens velbefindende. Og denne bog kan være en stor hjælp til at tænke anderledes.
Jeg vil anbefale den til nybegyndere, hvor jeg selv er, men mon ikke garvede indefor anti-flammatorisk kost kan få en ide eller to via denne kogebog. Det er to forfattere, som har været kreative og brugt tid på at sætte noget sammen, som er til at gå til.
Hvis du vil prøve noget nyt eller kender til anti-flammatorisk kost, vil jeg anbefale denne kogebog på det varmeste. Det er en god en blandt mange kogebøger.
Skriv et svar