• Anmelder teamet
  • Bliv anmelder
  • Til forfattere
  • Gratis bøger
  • Lydbøger og e-bøger
  • Artikler
  • Kontakt

Din Boganmelder

Boganmeldelser fra almindelige mennesker

Sti til denne side: Forside / Børn & teenagere / Tabita Aundal – Ildstenenes hemmelighed

Tabita Aundal – Ildstenenes hemmelighed

Anmeldelse af Heidi Holmetoft Hansen skrevet 09/11-2020

Der findes en verden mere virkelig end jorden.

Baggrund:

Tabita Aundal (f. 1985) har en journalistisk baggrund. I dag er hun boligstylist og selvstændig bestyrer af firmaet Aundal Living.

Dette er bind 1 i fantasy-serien om “Den virkelige verden“, og dermed også Aundals debutroman.
Bogen er udgivet i juni 2020 ved forlaget Forfatterskabet.

Tabita Aundal - Ildstenenes hemmelighed
Tabita Aundal – Ildstenenes hemmelighed

Resumé:

Hverdagen ændrer sig drastisk for fire unge mennesker (Sara, Daniel, Jackie og Jason), da de opsøges af Barkela og indkaldes til en helt speciel opgave.
Først introducerer Barkela dem for Ildstenens Hemmelighed. Omgivelserne ændrede sig omkring dem, da beretningen om Den Virkelige Verden og Ildstenenes Hemmelighed blev visualiseret for dem:

  • Den Virkelige Verden er fællesbetegnelsen for samfundet i hele universet. For æoner af år siden, blev Jorden afskåret fra dette samfund og indhyllet i Tidernes Tågers forbandelse.
  • De jordiske agenter kaldes også Ildstenenes Hemmelighed. De er udlært som agenter for Sarpientias efterretningstjeneste og har fået regenten Shadon´s kraft betroet i kampen mod  Rahniz, ondskabens fyrste.
  • Ildsten er royale gradstegn, som ses på brystkassen af de jordiske agenter. Antallet af ildsten viser, hvilken rang agenten har.
  • Ildstenene er en hemmelighed for de fleste mennesker. Tidernes Tågers forbandelse skjuler nemlig agenternes uniformer og ildstenene for det blotte øje, men i Den Virkelige Verden er det betroede embede og gradstegnene synligt for alle.

De fire er indkaldt som fremtidige agenter, men først skal de bestå optagelsesprøven.

Da én af dem tages til fange af ondskabens fyrste, må de andre begive sig ud på en livsfarlig redningsaktion.
Et kapløb med tiden og ondskabens fyrste begynder…..

Vurdering:

Ildstenenes Hemmelighed er et forfriskende og tiltrængt bidrag til den danske fantasy-scene, som fangede mig allerede fra første side.

Et virkeligt fascinerende koncept, hvor Jorden blot er en lille bitte brik i et meget større puslespil. Hvor vi mennesker i virkeligheden ikke har så meget kontrol og indflydelse, som vi bilder os ind, men i reelt set ikke fylder ret meget i det store billede. Faktisk er vi ganske ubetydelige, for der der findes andre skabninger, som er langt mere udviklede end os selv.
Universet er velgennemtænkt og fremstår levende beskrevet. Med afsæt i nutidig kontekst føres læseren af kendte veje mod fjerne verdener. Det giver læseren en god forforståelse og gør fortællingen nærværende og genkendelig… men alligevel fremmed og spændende at udforske.
Godt sammensat, varieret og flydende sprogbrug med fantastiske miljøbeskrivelser og velbeskrevne, detaljerede og komplekse personer. Nå ja, nogle mere stereotype end andre, men sådan ér det jo i en krig om godt og ondt. Fortællingen beskriver jo netop den gammelkendte kamp mellem det gode og det onde, hvor vi præsenteres for den retfærdige hersker, som står i skærende kontrast til den egocentriske troldmand, ondskabets fyrste.
Generelt en god dynamik, både i sprogbruget generelt, men især i beskrivelsen af de fires indbyrdes dialoger og samspil.
Der er enkelte steder, hvor tempoet dør hen til fordel for meget info-tunge afsnit. Jeg er stor tilhænger af ordlisten og persongalleriet bagerst i bogen, men kunne godt have ønsket mig en prolog med introduktion til selve universet. Det ville have mindsket behovet for disse noget tunge passager i selve fortællingen.
Fortællingen indeholder (bevidst eller ubevist) interessante tråde til kristendommen, som i en undervisningssituation giver en ekstra dimension til tolkning og forståelse.
Jeg har tildelt Ildstenenes Hemmelighed en æresplads på fantasy-reolen og glæder mig allerede til næste bind i serien.
Find bogen her
Bedømmelse af bog
Anmelder
Heidi Holmetoft Hansen
Dato
2020-11-09
Titel på bog
Tabita Aundal - Ildstenenes hemmelighed
Antal stjerner ud af 5
41star1star1star1stargray

Kategori: Børn & teenagere, Sci-fi & fantasy, Skønlitteratur Relaterede emner: #meredanskfantasy, Dansk fantasy, Eventyr, Fantasy, Forfaatterskabet, mysterie, YA

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find bøger og forfattere

Køb bøger her

Plusbog
Saxo
Gucca
Tales
Wadskjær Forlag
Bog & Mystik

Emner, forfattere & titler

2. verdenskrig anden verdenskrig Aronsen Barndom biografi Brændpunkt børnebog Danmark digte drama Egolibris Eksistensen engelsk ensomhed Familie Fantasy filosofi For børn forelskelse følelser Gyldendal historie humor identitet kogebog krimi kærlighed magi Mellemgaard mord novellesamling Roman Romantik Selvbiografi sex Silhuet skønlitteratur spænding spændingsbog Teenager Thriller trilogi Turbine ungdom Ungdomsbog

Genrer

  • Biografier & memoirer (60)
  • Bøger på engelsk (21)
  • Børn & teenagere (121)
  • Computere & internet (11)
  • Digte (31)
  • Erhverv & personlig økonomi (3)
  • Erotik (13)
  • Fagbøger (46)
  • Fakta (14)
  • Filosofi (24)
  • Forfatter (3)
  • Håndarbejde (5)
  • Håndbøger (29)
  • Historie (23)
  • Humor (22)
  • Iværksætteri (9)
  • Kogebøger, mad & vin (13)
  • Krimi & spænding (131)
  • Kunst & underholdning (14)
  • Livsstil & hjem (8)
  • Marketing (7)
  • Noveller (6)
  • Opdragelse (2)
  • Politik & aktuelle begivenheder (10)
  • Profession & teknik (4)
  • Psykologi (8)
  • Rejser & eventyr (9)
  • Religion & åndelighed (21)
  • Romantik (33)
  • Samfund og historie (41)
  • Sci-fi & fantasy (63)
  • Skønlitteratur (220)
  • Sport & udendørsliv (3)
  • Sundhed, sind & krop (25)
  • Tegneserier & grafiske romaner (6)
  • Uncategorized (19)
  • Videnskab & natur (1)

Copyright © · Din Boganmelder