I dag kan man tænke ud af boksen, uanset om man har en boks, man kan også tænke i andre baner, uanset om man er langt fra byens boldbaner, og man kan tænke fremad og nogen gange kommer man til at tænke højt. Det er altid godt at tænke efter, igennem og stort endnu engang, og i det hele taget bør man gennemgående tænke sig om. Det er muligt at tænke sammen eller sammentænke, og det er ikke så lidt, som man kan tænke sig til, hvis man i øvrigt tænker så det knager. Man kan tænke sit og tænke noget ved sig selv, men det er ikke givet, at det skal offentliggøres og ej heller, hvad man kan tænke sig. Endelig er der nogen, som er i stand til at tænke selv, og det er en fremragende evne, og det er også, hvad den fremragende bog af Poul Ferland handler om og hedder. ”At tænke selv” har undertitlen ”Kritiske essays om kultur, kunst, filosofi og samfund.”
Det er en velskrevet, velformuleret og velgennemtænkt bog, men lad mig sige med det samme, at det er synd, at Ferland ikke får bogen igennem et forlag med redigering, opsætning og gode input, for det kan ikke overses, at det er en selvudgiverbog. Teksten har lange afsnit, der mangler en fast højre-margen, og der sniger sig en masse floskel- og talesprogsagtige ord ind. Den anden anke jeg har, er, at det er en noget blandet forsamling essays, der er bragt sammen, selvom der klart gøres opmærksom på, at det er sådan, at det forholder sig, men en rød tråd havde ikke været at foragte. Når det er sagt, vil jeg gerne anføre de mange positive forhold, der knytter sig til bogen, og det er, at ”Alle emner anskues kulturkritisk med et markant indslag af filosofikritik, dvs. kritik af de kulturelle fænomeners og tankers idémæssige grund.” (s. 13). Det er bestemt noget, der får en til at tænke selv og reflektere, hvilket er bogens helt særlige ærinde.
Humaniora
Der er et essay om formålet med humaniora, og det er særdeles relevant i hvor dage, hvor humanisterne ikke ligefrem opgraderes, og her står: ”Idéhistorisk beskæftigelse med et filosofisk værk har til syvende og sidst til formål at afdække den heri fremstillede tænknings særlige forskel. Forskellen fra og altså ikke ligheden med andre værker har primat i det idéhistoriske arbejde. Det har den, dels for at yde det singulære værk retfærdighed, og dels for at give et adækvat grundlag for en diskussion mellem to værker.” (s. 39). Fornemt sagt, for det er jo den afgørende pointe, når vi bedriver humanistisk tænkning, at vi tænker til forskel fra, anderledes end og i modsætning til, for kun det får tænkningen i gang og fostrer nye idéer og visioner. Som der står på samme side, så er filosofigerningen er spørgsmål om at være optaget af det gode liv for alle mennesker. Der var en grund til, at Platon ønskede filosoffer på tronen, for så kom det gode liv eller etikken også på den politiske dagsorden.
Et andet interessant essay har karakterskalaen som tema, og det kommer frem, at det oprindeligt var uddannelsesvæsenets overordnede bestræbelse at uddanne selvstændigt tænkende og handlende borgere. Det kunne man sikre med den gamle 13-skala, der havde en karakter for den usædvanlige selvstændige præstation, men med 12-skalaen skal man alene nå en udtømmende opfyldelse af fagets mål. Det er to markante forskellige mål, hvor det første og ældste handlede om at danne borgere, hvilket Aristoteles ville have billiget, mens det sidste og nyeste udelukkende har nogle faglige mål, som ikke skeler til elevernes videre færd ud i verden. Her kan man skele til endnu et essay i bogen, som handler om en almengyldig moral, hvilket i sidste ende er at betragte som et personligt anliggende, og det udmøntes i vedkommendes handling, som hos de handlende borgere med 13-tallet fra tidligere i bogen. Endvidere kan man finde om ikke bud så råd i de ti bud, hvor såkaldte moralske maksimer fungerer som vejledende for menneskers handlinger, og det tror jeg, at vi ikke er så mange moderne mennesker, der lige har fanget. Budskaber, vejledninger og rådgivning mangler ikke i bogen, men er gode appetitvækkere til et liv i samvær med andre mennesker.
Menneskerettigheder
Vi når vidt omkring, for også menneskerettighederne bliver behandlet, og det er bestemt ligeledes højaktuelt, for rettighederne bliver bestandigt inddraget i diskussioner om indvandrere, grænsekontroller og behandling af anderledes tænkende i det moderne samfund. Den efter min mening skønne humanist Erasmus af Rotterdam var fortaler for: ”alles ret til ad den (åndelige) vej, han og hun selvstændigt måtte vælge, at stræbe efter den ene harmoniske, humane og tolerante sandhed og livsform.” (s. 69). Dejlige og opbyggelige ord, som det lader til, at vi nærmest har glemt eller udslettet af hukommelsen, men læser man Poul Ferlands bog, så vil de mange smukke, filosofiske, åndelige og etiske guldkorn bliver åbenbaret på ny.
Derfor anbefaler jeg læsningen og jeg vil gerne kvittere med 5 stjerner.
Skriv et svar