Hvis noget kan være smukt og rørende, trist og humoristisk, så er det denne rørende fortælling.
Jeg vil gerne starte med skrive TAK. Og hvad er det for en størrelse? Tak er et fattigt ord, men har så meget forståelse, og betyder mere end ord kan beskrive.
Jeg siger TAK for fra hjertet, for muligheden for at læse sådan en smuk historie som denne
Husker du selv at sige tak? Tak for hjælpen, tak for god betjening, tak for besøget, tak fordi du ringede? Og hvis ja, så husk, det betyder INTET hvis du ikke mener det.
Det er vigtigt at huske at få det gjort, for imorgen kan det være for sent.
I denne bog møder vi 3 hovedpersoner, Misjka, en ældre kvinde som gradvist mister evnen til at tale, og overflyttes til et plejecenter.
Marie, som er den unge, søde og hjælpsomme nabo til Misjka
Jerome, en fantastisk karakter, en ung mand, der er talepædagog på plejecentret, der forsøger at lære Misjka at huske ordene. Og det kan være svært, når Misjka har en lidt anden agenda.
Både Marie og Jerome holder utroligt meget af Misjka, og vil gøre alt hvad de kan, for at hjælpe med, at indfri et ønske, som Misjka har haft i mange år.
Et ønske at om at sige tak til en helt særlig familie.
Misjka bliver ældre, svagere og mere træt dag for dag.
Det er et kapløb med tiden, hvis ønsket skal indfries.
Har du det godt i dag – ”Ikke værre end slemt” men tusind TAK fordi du spurgte.
Da jeg læste den sidste side, og lukkede bogen, var min første tanke at sige TAK for ALT til min mor, bonusfar, bror og mine nærmeste. Heldigvis nåede jeg det i tide til min far, inden det blev for sent.
De taknemmelige, er anden, fritstående roman i Delphine de Vigans romantriologi, om menneskelivets følelser. Første bind i trilogien hedder, De loyale.
FLOT anmeldelse, kunne få lyst til at læse bogen.
OG TUSIND TAK.