Efterfølgeren til Pi tager tilløb til SFO og skole hedder Pi tager et kvantespring. I denne bog skal Pi starte i forårs SFO, og hold op hvor er der mange ting man skal lærer. Pi synes i starten slet ikke det er sjovt fordi der er så mange nye ting. Hun deler sine tanker med mor og far. Igennem bogen bliver den nye hverdag dog nemmere for Pi. Hun får nye venner, også nogen der er ældre end hende selv. Hun kommer en dag forbi sin gamle børnehave, og møder sin tidligere pædagog, som Pi havde svært ved at sige farvel til. Hun kigger ind på legepladsen og ser at børnene virker MEGET små, og på den måde ser Pi at hun faktisk er en stor pige der går i forårs HFO.
Min mening
Denne efterfølger er bygget op præcis på samme måde som den første, det giver genkendelighed og det er nemt for både forældre og børn at forholde sig til Pi nu. Der er gode muligheder for dialog igennem bogen, og med sine fine og simple illustrationer er der rig mulighed for at få snakket om tingene. Hjælp til dialog findes også i denne bog, og det kan skubbe forældre lidt på vej, til at tale om de ting der kan være svære for barnet, ved det enorme skift.
Jeg må indrømme jeg undrede mig lidt over titlen i starten. Ordet kvantespring er et svært ord, for hvem kan lige forklare kvantemekanikken for børn i den tidlige skolealder. Det giver dog alt sammen mening i sidste ende, hvor selv Pi spørger ind til hvad det dog betyder. Jeg fortolker det lidt som den meget svære start som børn kan have. Og på den måde kan det danne en bro mellem forældre og barn, at man selv som voksen kan finde det svært, at forklare et ord fx.
Bogen er igen propfyldt med følelse, de er store, der er mange af dem, men det positive er at Pi taler om dem. Det kan hjælpe den nye skolestarter med at få sat ord på nogle af de ting som er svære. Det er en rigtig god bog, som jeg synes kan bidrage til skolestarten, men stadig synes jeg den skal læses i små bider. Der er meget tekst, men det hele har relevans.
Tanja Lykke og pi får mine varmeste anbefalinger.
Skriv et svar