Vi kender alle følelsen af at se en god tv-serie eller en serie på netflix, hvor man bare lige må have det næste afsnit med. Det er den følelse, jeg havde mens jeg læste Tatovøren fra Auschwitz. Siderne bladrede næsten sig selv, for det er ord som man virkelig kan mærke, vil læses og har et formål.
Følger overlevelsens vej
Gennem bogen følger man Lale og hans vej til koncentrationslejren. Vi følger hans kamp for overlevelse. Det er dog ikke kun hans egen overlevelse han har i fokus, men også hans medfangers. Magen til medmenneskelighed skal man lede længe efter. Bogen viser de mange forfærdelige sider ved krigen, men samtidig viser den de fantastiske øjeblikke og et kæmpe sammenhold. Vi følger hvordan venskaber bliver skabt på kryds af nationaliteter, men også mellem fanger og tyskerne. Hans store kærlighed, finder han i lejren og på ufattelig vis, får de den forenet på den anden side. Dette sker på trods af en længere adskillelse efter befrielsen. Aldrig forsvinder håbet helt.
Muligheder for fantasien
Tatovøren fra Auschwitz gav en følelse af at sidde med et fuldkommen åbent hjerte for Lale og hans historie. Til tider var det med forargelse over de mest forfærdelige hændelser, at bogen blev lagt for en stund.
Det mest forundrende er dog følelsen af at have set en film, når bogen ikke var i hænderne. Den måde hvorpå Heather Morris beskriver både tid og sted, skaber fantastiske billeder på nethinden og samtidig en indlevelses evne som overgår det meste.
Fantastisk, selv for de ikke krigs interesserede
Personligt har jeg har aldrig selv været krigs interesseret, men denne bog er dybt anbefalelsesværdig. Det er en helt igennem fantastisk bog som er dybt rørende og sætter tanker i gang om hvordan vi hurtigt kan tage ting for givet. Samtidig skaber den kæmpe inspiration til hvordan vi skal elske vores næste og hjælpe dem vi kan. Det er fantastisk at læse, hvordan nogle på trods af de grusomme hændelser, kommer på den anden side.
Bogen kan købes her.
Skriv et svar