Memento vivere er en debutroman. Handler om en kvinde uden fortid, som møder en mand uden fremtid.
Vi følger 2 personer den ene Karoline som vågner op på et sygehus efter at have været med i et bilulykke. Hvor hun mister hendes forældre. Manden Emil, er kræftpatient og ligger på samme stue som Karoline. Hvilket er højst usandsynligt at mænd og kvinder ligger på samme stue, men ikke det der er hovedkarakterende. Det er Karoline lider af Hukommelses svigt, og skal prøve at finde tilbage til virkeligheden.
Titken har valgt at blande digte og skønlitteratur sammen i denne roman. Det fungerer også, det er sigende og tankevækkende til tider. Men nogle af digtene rimer ikke, om de skal det, kan Titken kun svarer på. Det var afvekslende lige med et digt ind imellem. Det var til tider sjovt, men også skræmmende at læse. Selvom han gjorde grin med alt, så kom han frem med budskabet. Da Titken har sproget med sig.
Det er en kort bog på omkring 148 sider, og største delen af historien forgår på stuen. Det var okay, men savnede lidt mere viden og dybde af nogle ting, selvom vi kom rigtig tæt på Karoline. Så manglede der stadig lidt. Vi får et godt billede af Emil og Karoline som personer. Da Emil prøver at komme tæt på hende, og få hende til at gøre ting, som hun spiller med på. Og til tider virker dum, fordi hun ikke kan genkende simple ting i hverdagen. Der har Titken formodet at gør den humoristisk, men også sigende. For det må ikke være let at være til, når man lider af hukommelsestab.
Emil der har en dødelig sygdom, kan man jo regne ud hvad slutningen bringer. Men igen det påvirker ikke, at man ikke tør læse den, for den rummer mange andre ting. Som for dig til at stoppe op og tænke over tingene.
Skriv et svar