Wallace Price er chef og forretningsmand, og han er god til det. Ihvertfald jobbet, men ikke et videre godt menneske. Flere frygter Wallace mere end de respekterer ham.
Han er ikke god, hverken som chef, mand ( eksmand) eller ven. Faktisk har Wallace ikke én rigtig ven. Det viser sig særligt til en begravelse. En begravelse, hvor Wallace er hovedpersonen.
Wallace har fået hjertestop – siger de. Og selvom Wallace er uenig, og i den grad føler sig malplaceret, må han i sidste ende erkende, at han er død. Han er død, og kommer ikke tilbage på arbejdet. Heller ikke selvom han ikke har tid til at være død lige nu.
I en te-salon, kaldt Charons Overfart, møder Wallace Hugo Freeman, som bestyrer sammen med sin farfar Nelson, Apollon (en hund) og høsteren Mei, som også var hende, som hentede Wallace fra begavelsen og førte ham til te-salonen.
Hugo er en mand med et stort hjerte, og rummer alle slags følelser som Wallace og alle andre døde måtte have. Nelson er en mand med erfaringer, og med de erfaringer giver han vise ord til de, som ankommer til te-salonen. Mai derimod, ja hun er en type for sig. Hun er mildest talt rapkæftet. Hun er ny som høster, og det falder ikke i god jord, at Wallace er en smule besværlig i starten.
Hugos job, udover at eje cafeen og dyrke te er at hjælpe de døde fra livet til døden. Det sker for nogen hurtigt, og de er hurtigt videre fra te-salonen igen, men for andre tager det længere tid. Lige for Wallace viser det sig, at han skal bruge mere tid end de fleste.
Wallace bliver med tiden et nyt menneske. Han indser, hvordan hans opførsel i livet har påvirket en masse, som han holdt af, negativt. Han får derudover også mulighed for at blive den mand, som han i virkeligheden altid har været. En biseksuel, hjertevarm og kærlig mand.
En super sjov, rørende og lærerig bog. Nok mest for voksne, som godt kan klare lidt morbid humor.
Skriv et svar