»Kinderzimmer« er en historisk skæbneroman, som bygger på den franske forfatter Valentine Goby´s interviews med overlevende kvinder fra Ravensbrück samt interviews med deres børn født i lejren.

Baggrund
Rammerne for fortællingen er Ravensbrück, som var en berygtet koncentrationslejr for kvinder under anden verdenskrig. Lejren var centrum for et kompleks af 45 lejre. Lejren lå ca. 90 km nord for Berlin. Lejren blev påbegyndt i november 1938 efter ordre fra Himmler og stod klar til at modtage de første kvinder d. 15. maj 1939. Lejren blev befriet d. 30. april 1945. Indtil 1944 blev alle børn født i Ravensbrück (mellem 800-900) dømt til døden, sædvanligvis ved drukning. Lejren blev oprindeligt bygget til at rumme 15.000 fanger, men i 1944 var det reelle antal over 40.000. Ifølge Ravensbr¨cks egne arkiver passerede i alt 132.000 kvinder igennem lejren. Heraf overlede omkring 40.000 og cirka 92.000 døde eller blev dræbt.
Ravensbrück er blandt andet berygtet for medicinske eksperimenter på kvinder og børn, samt etableringen af et ”kinderzimmer”, hvor gravide fanger fødte deres børn, kun for i de fleste tilfælde at overdrage dem til mishandling, tortur og død. Øjenvidner beretter om nyfødte, som blev sultet og frosset ihjel, fodret til hunde eller rotter, druknet i toiletspande, brugt som fodbold eller brændt levende i krematoriet. Ofte blev mødrene tvunget til at overvære uhyrlighederne.
Resumé
Handlingen udspiller sig i 1944. Vi følger den 22-årige frihedskæmper Mila, som deporteres til Ravensbrück, efter at have deltaget i en militant modstandsaktion. Lejren tæller på dette tidspunkt mere end 40.000 kvinder, som alle kæmper for at overleve på et sted, hvor menneskeliv ikke regnes for noget, og hvor døden er en fast del af livet.
Mila bærer på en hemmelighed: hun er gravid. Dette er et faktum, som hun for enhver pris vil holde skjul for SS. Mens hendes krop og sind langsomt desintegrerer som følge af sult, sygdom og fornedrelse hører hun om et såkaldt ”kinderzimmer” i lejren. Selvom hun aldrig har set en levende baby i lejren tændes nu et spinkelt håb. Optændt af dette håb kæmper hun nu for at holde sig selv og sin kommende baby i live.
Nu følger en rejse gennem graviditet, fødsel og barsel. En rejse, som på alle måder centreres om den desperate kamp for overlevelse.
Min vurdering
Rent sprogligt er historien præget af meget lange og intense beskrivelser. Selvom de grundige beskrivelser er med til at tegne et stærkt billede af lejrens rædsler og den daglige kamp for overlevelse, så kan de godt virke tunge og kludrede. Om dette skyldes finurligheder i forbindelse med oversættelsen fra fransk til dansk, er svært at vurdere. Hvorom alt er, så kræves der en vis læsefærdighed og bogen egner sig absolut ikke som højtlæsning.
Når dét så er sagt, så formår Goby at fremstille en meget grafisk skildring af lejrens forhold. Hun beskriver meget malende de afstumpede, sadistiske vagter, de udhungrede og afkræftede fanger, det udmarvende arbejde, sygdomme som difteri og tyfus, og ikke mindst den allestedsnærværende død.
Rent historisk beretter ”Kinderzimmer” om et ofte overset emne: de politiske fanger og især tilfangetagne kvinder. Med afsæt i interviews med overlevende kvinder og børn fra Ravensbrück maler Goby et levende billede af vilkårene. Læseren kommer med på en følelsesladet og gribende rejse, som ikke kan undgå at gøre stort personligt indtryk.
”Kinderzimmer” er således en gribende barsk beretning om krigens rædsler, men også en fortælling om moderkærlighed og håb, som dvæler ved læseren længe efter, at sidste side er vendt.





Skriv et svar