Danmarks bedste tradition siden 1918.
Ved julelampens skær 2020 – Julehæfte for hjemmet
Beskrivelse:
“Ved julelampens skær 2020” er produceret og ekspederet af Gyldendal A/S, udgivet af Grønvald-Fynbos Forlag, og med illustrationer af Marianne Hansen Glem.
“Ved julelampens skær 2020” er en god og glædelig tilbagevendende juletradition, som har glædet danskere igennem de sidste 100 år. Grønvald-Fynbos Forlag udsendte det første hæfte i 1918, og således er “Ved julelampens skær” Danmarks ældste,stadig eksisterende og levedygtige julehæfte. Det er en samling af gode gammeldags julefortællinger, der giver hjertevarme og håb for fremtiden. Sædvanen tro kan man hvert år nyde en række stemningsfulde beretninger om jul i fortid og nutid.
I denne forvirrede og mærkelige Corona-tid har vi måske mere end nogensinde brug for julens magi og genkendelige traditioner. Nærvær og samhørighed med familie og gode venner. Fortællinger, som rammer og i hjertet og langsomt fylder os med varme.
Resumé:
“Ved julelampens skær” er traditionen tro fyldt med de dejligste julehistorier fra nær og fjern, fra nutid og fortid, samlet i dette smukke julehæfte. 18 fortællinger tager os med igennem julen set fra forskellige tidsaldre og mangeartede vinkler.
I år er alle historierne pyntet med skønne illustrationer begået af Marianne Hansen Glem.
Slutteligt finder man et kapitel om julemad og madtraditioner af kogekone og madskribent Nanna Simonsen.
Jeg er især begejstret for fortællingen om “Nybyggerne”, en klassiker fra 1969. Fortællingen om nybyggerne på prærien byder på alt det, som julen står for. At åbne sit hjem og sit hjerte for andre mennesker og dér finde, at trods forskelligheden er vi alle meget ens, og med nærvær og rummelighed favner vi bredt.
Vurdering:
Jeg er vokset op med rige, familiære juletraditioner. “Ved julelampens skær” var en fast bestanddel i min barndoms julehygge. Et magisk hæfte, som åbnede for en verden af julens magi. I de tidligere år blev historierne læst højt. Dér i stearinlysets skær kunne man høre min mors blide stemme læse om forgange traditioner. Senere kunne jeg selv læse historierne og skabe mine egne traditioner, hvor “Ved julelampens skær” ganske naturligt blev en fast tilbagevendende hyggestund. År efter år har jeg nydt historierne, mens jeg slubrede varm julete.
Således også i år, hvor jeg har forsøgt at give teten videre til de ældste børn i familien.
Dog uden den helt samme entusiasme, som jeg havde håbet på.
Marianne Hansen Glem´s illustrationerne er enkle og fine.
Fortællingerne er mangeartede og på sin vis både meget ens og uhyre forskellige. Alle vækker de (med større eller mindre held) vores indre juleånd og hjertevarme. Som parret, der mistede kontakten for en menneskealder siden, da utroskab skilte dem ad. Nu forenes de i juletiden og smelter sammen i afsavn og tilgivelse. Juleånd lige dér. Men også en stor sjat utopi. Virker historien autentisk og realistisk? Nej, ikke rigtigt. Er jeg som læser ligeglad med klichen? Ikke helt. Det, som jeg slugte råt i min barndom og ungdom, falder mig svært at sluge råt i dag. Historien virker forhastet og urealistisk. Om det skyldes min egen tilegnede kynisme eller det faktum, at de moderne julehistorier ikke på samme vis formår at fange julens ånd, er svært at sige.
For mit eget vedkommende værdsætter jeg helt klart de “goe gammeldaws julehistorier” mest. De vækker stadig min barndoms juleånd og troen på det bedste i mine medmennesker. De får mig stadig til at koge juleteen og sætte mig godt tilrette i stearinlysets skær, mens jeg glædes af hjertets fryd over en kærkommen juletradition, som “Ved julelampens skær” trods alt stadig er.
Skriv et svar