Bogens forfatter er Svend Brinkmann. Brinkmann er professor i almenpsykologi og er en eftertragtet foredragsholder. Dette er ikke uden grund. Brinkmann har en interessant vinkel på sine undersøgelser, og går altid til opgaven med et åbent mindset. Dette beundrer jeg ham for.
Denne bog er ingen undtagelse. Brinkmann har gennem samtaler, over kaffe og kage, med en ældre kvinde, undersøgt, hvordan vores fortid spiller ind på vores liv fremadrettet. Mange har idag den ide, at de konstant kan starte forfra, og begynde på en ny. Men… spiller vores tidligere oplevelser og erfaringer inden rolle længere? Er der intet der definerer os, andet end vores eget frie valg?
Netop de spørgsmål undersøger Brinkmann, i denne fuldstændig fantastiske bog.
En ældre kvinde, på 93 unge år, skriver i 2018 et håndskrevet brev, til Brinkmann. Kvinden bliver i bogen kaldt Lili.
Lili giver mig associationer til Ros, fra Titanic. Bogen indeholder ingen billeder, men jeg ser alligevel en smuk ældre dame for mig, med store blå øje og en masse erfaring og viden i bagagen – nøjagtig ligesom Ros.
Bogen skifter mellem fortællinger fra Lilis liv, under 2.verdenskrig og Brinkmanns analyser samt fortællinger.
Lili holder selv af at læse, men også at skrive. I bogen findes flere af hendes smukke digte, noveller og fortællinger. Et digt har særlig gjort indtryk på mig:
“Når det bedste er mistet,
må man finde et spor,
der stadigvæk har de forløsende ord
om et liv, der skal leves på godt og på ondt
og yde sit bedste mod ny horisont.Så når klokken slår 12, og dagen er gået,
-intet usagt og det vigtigste nået,
hvor min “champ” bag stjernerne
altid er med.
Så har jeg det godt – et eller andet sted. “
Så… Er du til en bog, som sætter tankerne igang, men også formår at give dig følelsen af et kærligt kram, fra en vis kvinde? Ja så er det bare igang med at læse. Denne bog får ihvertfald den største anbefaling herfra.
Bogens forlag er Politikens forlag.
Bogen er på 210 sider.
Skriv et svar