“Vi er ikke os selv” er historien om Eileen Tumulty, der vokser op i Queens, New York med irske forældre. Begge lidt for glade for alkohol. Eileen er fast besluttet på succes og som voksen forelsker hun sig i den interessante professor Ed. De gifter sig og alt tegner lyst. Men langsomt ændrer Ed personlighed og begynder at glemme.
“Vi er ikke os selv” skildrer Eileen igennem et helt liv. Hun oplever en barndom, med en far, der er kvarterets midtpunkt. Hans humør er dog ligeså omskifteligt som vejret, alt afhængig af, hvor meget alkohol han har indtaget. Desværre deler moren den samme interesse for alkohol. Eileen beslutter sig for, at hun vil væk fra dette liv og blive til noget stort. Da hun forelsker sig i professoren og hjerneforskeren Ed, synes han at være svaret på hendes bønner.
“Vi er ikke os selv” handler om at stræbe efter succes og anerkendelse i livet. Ed og Eileen får en søn og har begge lovende karrierer foran sig, som henholdsvis professor og sygeplejerske. Alligevel har Eileen større ambitioner end Ed, der ikke deler hendes drøm om at flytte i et større hus til et mere trygt område. For Eileen er det vigtigt at have et hjem, hun kan vise frem med stolthed. Og da hun forelsker sig i et hus, er hun nødt til at overtale Ed.
Det er en historie om livets op – og nedture. Om at turde håbe, drømme og tage kampen op, når livet er allersværest. Men det er i høj grad også en historie om, at kærligheden er stærkere end alt andet.
I den forbindelse har jeg valgt et citat fra bogen af Kong Lear:
”Vi er ikke os selv, når kroppen befaler vort sind at lide under kroppens plager”.
Citatet deler navn med bogens titel i en forkortet udgave. En titel, der straks appellerede til mig. Den fik mig til at spekulere, inden jeg vidste hvad bogen handlede om. Jeg har plukket citatet ud, fordi jeg synes det er rørende og meget rammende for, hvad der sker med Eileens mand Ed.
Et godt stykke inde i bogen, da jeg nåede til den del, hvor Ed begynder at ændre sig fra at være en passioneret professor og hjerneforsker, til en person, der er stille og indesluttet og helst vil ligge hjemme på sofaen, gav titlen for første gang, smerteligt meget mening for mig. Ed nærmest eksploderer ved selv den mindste uoverensstemmelse og glemmer ting. Ed har Alzheimers. Det er der dog ingen af dem, der på daværende tidspunkt siger med ord og som læser fik jeg følelsen af, at have knækket koden først.
“Vi er ikke os selv” er en roman med en 3 – persons fortæller. Den er rigtig godt skrevet og beskriver især Eileens tanker og følelser. Handlingen skrider langsomt fremad uden vild action, eller de store humoristiske udtryk. Det er en bog, der nok ikke vil gå under kategorien: “slank”, da den er på mere end 600 sider. Indimellem var den for mig en lille smule lang. Alligevel oplevede jeg den ikke som kedelig. Tværtimod. Da jeg læste om Eds gradvise forvandling, krøb bogen langsomt ind under huden på mig. Den blev for mig meget troværdig. Jeg fik stor sympati for Ed, men i høj grad også for Eileen og sønnen, som på første række er vidne til, at den de elsker, langsomt forsvinder.”Hvordan tackler man det?” Sådan tænkte jeg op til flere gange undervejs. Ed er kun omkring de 50. Det er tankevækkende…
Jeg tror vi alle kan være enige om, at Alzheimers er en frygtelig sygdom, som jo desværre rammer mange. I den senere tid har der været meget fokus på sygdommen her i Danmark. Derfor synes jeg “Vi er ikke os selv” er både aktuel og relevant. Jeg synes i høj grad også den er værd at læse, fordi, det er en historie om kærlighed og om, at man ikke skal tage noget for givet, men nyde hvert levende sekund.
Skriv et svar