Amanda Lagoni
Forfatteren Amanda Lagoni, som selv har mere end en titel på Cv’et, har formået af skrive en helt vidunderlig bog til forældre. De mange titler relaterer i den grad også til bogens omdrejningspunkt. Nemlig det, at vi i et parforhold er mere end bare nogens mand eller kone.
Nej, vi er også nogens mor, ven, partner, kvinde/mand og meget mere. Alt dette samtidig med, at vi skal holde os selv vellige(både fysisk og mentalt), gøre en solid indsats dagligt i vores profession og ikke mindst huske på at udvikle os som individ. I alle de forskellige diskurser er vi, i mere eller mindre grad, en anden person. Der er altså mildt sagt meget at se til. Sætter man alle de diskurser sammen med det faktum, at der i rigtig mange familier kommer børn til, som også har hver deres individ udfordringer og menneskeligudvikling, så er det mere reglen end undtagelsen, at vi vil komme på overarbejde.
Amanda har ikke mistet troen! Hun er overbevist om, at vi kan fastholde, forny og forstærke et parforhold midt i forældreskabet. Og det er netop med denne mission i baghovedet, at hun har skrevet denne bog.
Bogen som værk og redskab
Med det mål for øje, har hun inddelt bogen i afsnit, som tager udgangspunkt i forældreskabets udfordringer. Hun har undersøgt, gennem sin praksis som parterapeut, hvor udfordringerne opstår. De steder har hun ikke blot beskrevet, og gjort til en helt naturlig del af voksenlivet, men også givet flere gode løsningsforslag til. Lige, hvad en mor/far har brug for, når man står der og hiver håret ud af hovedet i ren frustration.
Overskrifterne har hun ramt plet med. Allerede i indholdsfortegnelsen kan jeg genkende, hvor hun vil hen. Jeg kan se mig selv i dem, og det må da være det ultimative mål for hendes forfatterskab – At give læseren lyst til at læse, fordybe og undersøge.
Læs dig gennem løsninger til, hvordan i undgår at rende ind i en konflikt om ulige forventninger, kærlighedshandliger (eller måske mangel på samme), skilsmissesnakken og utilregnelige teenagers irriterende udviklings trin og meget mere.
Kan den anbefales?
Personligt synes jeg det er en smule angstprovokerende, at skulle anmelde en bog som denne. For den er bare SÅ vigtig. Det er så vigtigt, at nogen gider skrive en bog, som er følsom, som giver os mennesker rum til at selvreflektere og udvikle os på de fronter, som ellers kan være lidt tabubelagte og urørte, eller ihvertfald kun ses i et lille omfang.
Den her bog bygger på en masse erfaring og praksisnære eksempler og løsningsforlag, og det er det, som gør denne bog helt vidunderlig og hjælpsom. Derfor… køb den! Gør dig selv og din partner den tjeneste at læse den (måske endda sammen). Det vil i aldrig fortryde, og jeg er helt overbevist om, at man ikke kan læse den og sidde tilbage med en “hvad skal jeg bruge det til” tanke.
De bedste anbefalinger herfra!
Skriv et svar