Aksel Nissen har igen samlet 52 sunde og klimavenlige opskrifter, denne gang fra fem forskellige lande. Kogebogen indeholder opskrifter på sund, kaloriefattig og kostfiberrig mad, som tilligemed er klimavenlig.
Kogebogen er inddelt i fem kapitler, ét for hvert land, som er repræsenteret:
- Indien
- Marokko
- Mexico
- Tyrkiet
- Vietnam
Aksel Nissen udviser stor viden og engagement. Han har sat sig grundigt ind i de enkelte landes karakteristika, både i forhold til madkultur og historie. Tilligemed forstår Aksel Nissen at gøre hver ret til sin egen. Hér findes ikke direkte kopier af eksisterende retter. Aksel Nissen formår med sin legende og nysgerrige tilgang at sætte sit eget præg på retterne og således skabe fornyelse og overraskelser undervejs.
Hvert kapitel starter med en indføring i det pågældende lands madkultur og derefter introduceres læseren for nøje udvalgte sunde og velsmagende retter. Der er lagt vægt på, at retterne er kaloriefattige, men rige på kostfibre. Samtidigt har Aksel Nissen fokus på klimavenlige kost og med dette in mente er ingen af retterne baseret på kød fra firbenede dyr. I stedet anvendes fisk og fjerkræ.
Der er generelt brugt rigelige mængder grønsager, enkelte retter er endda helt kødfri, og proteinerne tilsættes i stedet i form af fx linser, bønner, bulgur og quinoa.
Stort set alle opskrifter indeholder spændende mix af intense krydderier, som tilsammen skaber en æstetiske sanseoplevelse. Det fører ikke bare til fantastiske smagsoplevelser, men pirrer også lugtesansen og tager sig farvestrålende ud for synet.
Aksel Nissen er som altid optaget af det klimavenlige element i tilberedningen. Det vil sige, at tilberedningen skal foregå så klimavenligt som muligt. Derfor anvender Aksel Nissen kun sjældent, da den er væsentlig mere energikrævende end kogepladen. Det kræver mindre energi at koge eller stege ingredienserne, end at langtidstilberede dem i ovnen.
Vurdering:
52 velsmagende opskrifter fordelt på 125 sider.
Der er tale om lækre, enkle retter. Hér kan alle være med.
Retterne ikke bare smager fantastisk, men sætter ale vores sanser i spil. Den intense duft af eksotiske krydderier, de farvestrålende retter på tallerkenen, bomber af velsmag i mund….alae disse elementer skaber en større sammenhæng og flyder på fineste vis sammen til en udsøgt madoplevelse.
Eneste lille ulempe er, billederne i bogen ikke tilnærmelsesvis yder retterne retfærdighed. Farvespillet kommer ikke helt til sin ret.
For et sansende væsen starter madoplevelsen længe før, den første mundfuld lander på tungen. Alle sanser vækkes allerede ved den første liflige duft og synet af maden.
Duften kan man selvsagt ikke fange i bogformat, men man kan højne den visuelle oplevelse med klare, skarpe billeder. Aksel Nissen kan med fordel tænke mere lys ind i sine billeder af retterne, for på den vis at løfte bogen visuelt.
Når dét så er sagt, må der ikke herske tvivl om kogebogens berettigelse med dens fokus på smagfulde, klimavenlige retter, som alle kan tilberede.
Skriv et svar